Import af bil

De 3 gyldne råd ved import af bil

Når man vælger at importere en bil fra udlandet, er der mulighed for at få en af de meget veludstyrede biler, der sjældent ses på de danske veje. Det behøves ikke at være vanskeligt at importere bilen, men der er grund til at følge 3 gyldne råd om bil import.

Vælg den rette forhandler
Ved import af bil fra udlandet, er det væsentligt at man samarbejder med bilforhandlere der har en vis erfaring og troværdighed. Billeder kan være taknemmelige og når afstandene er store, bliver tillid derfor en væsentlig faktor. Det kan ofte betale sig at købe en bil af en lidt højere kvalitet – det vil sige lavt kilometertal og god stand – da kvalitetsbiler mange gange er kendt af bilhuset og det giver en vis sikkerhed for at bilen er passet og plejet efter de gældende foreskrifter. Køb altid en bil med udfyldt servicebog og veldokumenteret servicehistorik, da snyd med bilernes kilometertællere er en væsentlig risikofaktor når du skal importere din egen bil. Derfor er valget af bilforhandler din sikkerhed for, at du kommer hjem med et køretøj der lever op til forventningerne.

Undersøg forhandleren grundigt inden du bestiller bilen og får den afhentet – hvad end du bestiller en afhentning eller selv vil tage turen sydpå og afhente bilen. Hvor længe har forhandleren eksisteret? Har forhandleren et godt ry på mobile.de? Har forhandleren skiftet navn på mobile.de, kan det være en advarselslampe du bør bemærke. Mobile.de er en af mest populære importsider og her oplever man desværre også snyd med godtroende bilkøbere. Derfor giver mobile.de brugerne mulighed for at undersøge hvor lang tid en forhandler har været kunde hos websiden – det giver et lille fingerpeg om bilhuset.

Derfor det 1. gyldne råd – køb hos en kvalitetsforhandler.

Vurder bilen ud fra den samlede pris med afgift i Danmark
Husk at når bilen ankommer til Danmark og der skal nummerplader på bilen, vil bilens pris bliver væsentligt forøget. Måske har du fundet et godt tilbud i Tyskland eller Polen og sparet 20 % på bilens pris før afgift, men samtidigt fået en bil med lidt småskrammer og ridser – eller måske en bil med et højt kilometertal. Det er ikke altid en god forretning at købe billigt i udlandet, for når bilen skal afgiftsberigtiges i Danmark stiger prisen på bilen markant og så er en bil med et højt kilometertal eller ridser og småbuler ikke længere så attraktiv en handel.

Det er derfor en gylden regel indenfor bilimport, at du skal se bilens pris som en helhed når den er betalt med fuld registreringsafgift i Danmark. Ofte er de biler der giver der den bedste importoplevelse de lidt dyrere biler, altså de biler der har en komplet servicehistorik og gerne med et lavt kilometertal. Husk på at afgiften på en flot bil med lavt kilometertal og afgiften på en bil hvor der er snydt med kilometertallet er næsten identisk. Hvorimod værdien af de to biler er langt fra hinanden i Danmark.

Derfor det 2. gyldne råd – køb kvalitetsbiler.

Undgå snyd
Når du selv vil importere en bil fra udlandet, skal du være opmærksom på snyd i mange former. De mest åbenlyse former for bedrag i forbindelse med import af biler er der hvor selve køretøjet er fejlbehæftet. Der ses mange former for snyd med køretøjer, men de mest almindelige er snyd med kilometertallet, snyd med servicebogen, fortielse af tidligere skader på bilen og manglende kvalitet i køretøjet generelt.

De mere opfindsomme metoder til at bedrage en udenlands bilkøber er online fænomenet phishing, hvor IT-kriminelle opsnapper kommunikationen mellem bilsælger og bilkøber og på denne måde får lejlighed til at bedrage bilkøberen. Eksempelvis ved at videregive falske bankoplysninger til en bilkøber på vegne af en uvidende bilsælger der handler i god tro. Kontrollerer altid at du kommunikerer med den rette person, eksempelvis ved at tjekke domæneendelserne på e-mailen – domænenavnet på e-mailen skal helt præcist svare til den forhandler du kommunikerer med. Er du i tvivl, så foretag telefonisk kontrol af dataene og er du stadig i tvivl, betal da bilen kontant.

Derfor det 3. gyldne råd – pas på cyberkriminalitet når du handler i udlandet.

Alverdens muligheder

Kontakt os og få alverdens muligheder, vi har erfaring i import af de fleste bilmærker til attraktive priser.

BICA Leasing A/S

Olaf Ryes Gade 7K, 2 sal., DK-6000 Kolding


71 995 200


mail@bica.dk


man-fre kl. 9:00 – 17:00


Cvr-nr.: 37638072

søg bil

BRUG FOR HJÆLP TIL IMPORT AF BIL? Kontakt os